Dagbog
3/12-07 Hva fa’en sker der, nyt i min dagbog som vel egentlig burde hedde noget i retning af halvårsberetning i stedet.Det har været en travl sommer og efterår, og da jeg jo ikke selv kan få mine dejlig store poter til at ramme bogstaverne på tastaturet er jeg jo nødt til at vente på at min mor eller far har tid til at skrive for mig. Hvor skal jeg nu starte, jo hvorfor ikke hvor jeg sluttede sidst. Ja vi var til Påske skue på Fyn hvor jeg gik hjem med en flot 3. plads i yngste hanner. Da jeg stadig ikke syntes det er vildt sjovt, at min mor og far forsvinder mens jeg er i ringen, lovede de mig at jeg skulle have en pause fra udstillingerne. Vi havde dog lovet min fars opdrætter at jeg ville stille i afkomstgruppen efter ham i Tyskland, så vi pakkede bilen og tog til Tyskland den. 30. august. Det skulle blive spændende at se hvad det var for noget dette Tyske Siegerzuchtschau, som min mor og far havde hørt så meget om. Vi havde bestilt hotel i en lille by ca. 35 km fra Stadion, på samme hotel boede også min mor og mine plejeforældre Karin og Bjørn, mine opdrættere Karin og Karsten og min bror Gastro og hans forældre Bente og Poul. Og hvad jeg kunne forstå på snakken i bilen og på hotelværelset så havde mor og far haft det rigtig hyggeligt og været i godt selskab. For at kunne stille i min for min far skulle jeg til standmønstering om fredagen og det gik så godt at jeg blev kaldt ud i gruppe 1, hvilket er stort i Tyskland, men da jeg jo havde holdt pause fra udstillinger var jeg ikke i form til at travmønstre, og blev meldt fra efter jeg havde været inde på stadion i min fars afkomstgruppe,Han stillede en super flot gruppe og jeg må sige der var flere af mine halv søskende der så tæske lækre ud og det syntes dommerne også for min far Ingodds Agassi fik en flot avlsklasse placering, VA7.Søndag skulle min mor stille i brugsklasse tæver, men inden da skulle hun og Bjørn om lørdagen, lige bestå mod og kampdrift, og vi var alle spændt på hvordan det ville gå, men selvfølgelig, det er jo min mor så det var bare super flot og hun bestod med bravur. Vi skulle alle hjælpe med at kalde på hende så vi var spredt udover hele stadionet og kaldte alt hvad vi kunne, og hun sluttede på V26, en meget flot placering som jeg her endnu engang vil sige tillykke med. Tak til alle for en dejlig og hyggelig weekend.Tiden siden jeg sidst skrev, er mest brugt på at træne til diverse prøver og jeg er da også kommer rigtig langt. I slutningen af juni fik jeg min færdselsprøve, i august min UHP. hvor jeg fik ros for mit flotte løb og at jeg slet ikke så ud til at være besværet af at løbe 20 km., selvom jeg havde min fra på slæb. Og sidst men ikke mindst fik jeg den 18. november min B prøve med 85 point og nok til at vinde kredsmesterskabet i B.Ved kredsfesten fik min far hele 4 pokaler med hjem til mig. Den første var som vinder af Kredsmesterskabet i B, de 2 næste var en for 3. pladsen i årets udstillingshund både under og over 18 mdr. og den sidste som jeg syntes var den sjoveste at vinde var for 3. pladsen i natløbet hvor jeg var på hold med min allerbedste ven Heiko. Heiko og jeg er faktisk ret stolte af at få en 3. plads når man tænker på de 2 blinkende juletræer vi havde med rundt på ruten (læs min og Heiko’s far). Hvis I vil vide mere om natløbet kan i læse det på Heiko’s side WWW.akaciasheiko.dk, da han åbenbart er bedre til at bide sin far i røv…, så han opdatere hans dagbog.Jeg har også haft besøg af Heiko i en hel uge i begyndelsen af oktober, da hans familie skulle til Egypten, det var bare en super fed uge. Vi legede, gik ture, spiste mad og sov sammen, ja vi lå næsten i ske og sov og der var ikke en ond knurren mellem os, vi er simpelthen bare de bedste venner. Man hvor var der tomt da Heiko igen var tilbage på Vesterbro. Men vi ses jo hver uge til træning i Kreds 30, og jeg har også lige haft besøg af ham og hele familien Duncan, en dejlig aften siger menneskene, det var vist nok noget med at de fik en hel masse af spise og ja som sædvanlig fik vi ingenting, jo jeg fik en gave af Heiko, en masse dejlige guffer i forskellige størrelser. Uhmmm jeg glæder mig til at sætte tænderne i dem.
Jeg må vel hellere ønske alle en God Jul og et Godt Nytår, det jo ikke sikkert jeg får skrevet mere inden jul.
5/4-07 Havde hørt familien snakke om noget som hed påske og det betød vistnok en masse fridage, det forstår jeg stadig ikke for torsdag morgen blev jeg smidt i bilen efter jeg havde fået lidt morgenmad og min morgentur. Vi skulle til skue i Kreds 84 Skovbo, det betød jeg igen skulle ind og stilles op og løbe rundt i en ring. Med tanke på alle de tidligere gange hvor jeg ikke kunne forstå hvor min mor og far forsvandt hen, frygtede de det værste, men jeg er vel ved at blive store og har forstået at de jo kommer igen, så jeg stillede mig op til Karsten’s store forundring og løb også det bedste jeg kunne. Jeg løb så godt at jeg vandt en plads og endte på en 3. plads i yngste klasse hanner. Tak til Karsten fordi du endnu engang ville løbe med mig. Det med fridagene har jeg stadig ikke helt forstået har hørt jeg skal til Fyn på mandag for at deltage i LD-skuet, hmm, det er åbenbart bare familien der har fri.
Her er min første beskrivelse: Over middelstor, middelkraftig, rigt pigmenteret maskulin udtryksfuld han med særdeles gode højde- længdeforhold. I stand særdeles god manke, særdeles godt lejret kryds, der skal være en anelse længere, korrekt vinklet baghånd, harmoniske brystforhold, lige benstammer, korrekt front, god forhåndsvinkling, bevægelsen er energisk med særdeles godt fraskub og fremgreb.
1/4-07 I går aftes blev bilen pakket med guffer, kaffe og muffins og vi drog mod Kreds 5, Hillerød som holdt natteløb. Min ven Heiko og familie var allerede deroppe da vi kom, vi blev tilmeldt og så var det bare vente til kl. blev 21.12, hvor vi blev sendt ud på ruten. På første post skulle vi have en forbinding på og derefter bæres på en båre, no problem jeg lå da bare helt stille og spiste de guffer min far havde lagt til mig.Næste post skulle min og Heiko’s far ned i en sæk og derefter hoppe om kap med os på plads, Heiko’s far væltede som sædvanlig, forstår ikke at en str. 47 ikke står bedre fast. Så var det blindebuk, vi blev bundet fast en en lygtepæl og skulle så kalde det bedste vi har lært på vores fædre, som havde fået bind for øjene, vi gøede og peb på bedste vis, så begge fandt hen til os uden den store omvej. Næste post skulle vi vise tænder og tatoo, og vise at vi kunne spise pænt af en ske. Ved næste post som hed snushanen, var der lang ventetid, i ventetiden havde min far fået en klemme som han stod og holdt i hånden og gned lidt med mine guffer. Da vi kom ind på posten, skulle jeg snuse til en tøjsnor med 10 klemmer og udpege den som min far havde haft, det var lidt svært for det var oppe i luften og jeg er vant til at snuse ned i græsset, men efter 2 forsøg udpegede jeg den rigtige. Så gik der videre til en svævebane, som min far næsten ikke kunne komme op på, så Heiko’s far hjalp ham op, og så susede vi derudaf, jeg var ikke helt på plads for det gik godtnok stærkt. Videre til næste post hvor der var hængt klokker op i ca. 30-40 cm’s højde, dem skulle vi kravle under uden at ringe med klokkerne, lige i starten var der et par stykker som bimlede men så fik vi styr på det. På næste post var der en tasketyv på spil, så ham måtte jeg da lige stopppe, yes jeg fik ham. Så skulle vi apportere en pølse, hallooo er der nogen der virkelig tror jeg vil komme friviligt tilbage og aflevere en pølse, nej det jo mad. Jeg kom godtnok hen mod min far med en ½ pølse tilbage, men da han rakte ud efter den, haps så skyndte jeg min at sluge den. Sidste post skulle vi hen over nogle forhindringer for at hente 3 tennisbolde med tal på, jeg snød lidt og gik uden om på vej tilbage. Til sidst var der agility, det har jeg aldrig prøvet før, men det var sjovt og vi fik ros. Endelig langt om længe kunne vi komme tilbage i bilen og slappe af det havde været en sjov, men lang tur og jeg var mega træt. Der gik over en time før min mor og far kom ud i bilen og vi kørte hjem, de skulle vente på resultatet, og yes vi blev nr. 3. Klokken var næsten 3 før jeg lå hjemme i min seng, og tror i ikke jeg blev jaget ud af sengen allerede kl. 8, for vi skulle ud til min opdrætter og lægge planer, og prøve at tage en standbilled. Vi gik over på de grønne arealer som ligger bag deres hus og Karsten skulle forsøge at stille mig op, men hallo er det virkelig nødvendigt at sende min far væk fra mig, jeg kaldte og kaldte og ville ikke rigtig stå, men det lykkedes vist at få et enkelt billed som var OK udaf de 43 som blev taget. Ha man kender vel trikket for at få tage billeder. Da jeg endelig kom hjem igen sov jeg resten af dagen, kors hvor var jeg træt.
13/2-07 Så har jeg rundet det første skarpe hjørne, i går blev jeg 1 år, og familien havde bagt muffin’s som blev medbragt til C-træning. Det går bare super med træningen. I dag har jeg været hos dyrelægen for at blive rabbies vaccineret, der er nogen der siger det skal man hvis man vil ud I den store verden og det har min familie planer om at jeg skal, når vi har ferie. Jeg blev smidt op på vægten, min far skulle lige tjekke kampvægten, den tikkede op på 34,8 kg, men lad os bare runde op til 35 kg. Søndag den 4. februar var vi til indendørs skue i kreds 47 Suså, jeg fik en 3. plads og endnu en pokal til samlingen. Det var så sidste gang jeg kunne stille i hvalpe klasserne.
3/12-06 I går skulle min mor og far til kredsfest nede i kreds 30, jeg måtte ikke komme med da det kun var for mennesker. Stor var min overraskelse da de kom hjem midt om natten, slæbende på 3 pokaler,Hvad var nu det, jo sagde min far den ene havde han fået fordi vi vandt køreprøve 2 den 18. november, den ander var nr. 2 som årets udstillingshund under 18 måneder og den tredje var nr. 3 som årets hele hund under 18 måneder, hold da op hvor er jeg god, jeg kan få pokaler selv om jeg bare ligger herhjemme og sover. Som sædvanlig var det i skarp konkurrence med min ven Akacias Heiko, som blev nr. 3 som årets udstillingshund under 18 måneder, stort tillykke til ham.
19/11-06 Hej, hej ja der er sket en hel masse siden jeg sidst har skrevet, i går var vi til køreprøve 2 i kreds 30, og selvom min far ikke troede, at vi ville klare os godt i det super felt som bestod af mine venner fra store hvalpeholdet, så blev vi sgu nr. 1. Min ven Akacias Heiko, var kun 1 point fra at vinde, han vandt jo køreprøve 1 i foråret, så jeg kunne jo godt mærke presset da jeg skulle ind. Vi fik også præmie for bedste apporting, men jeg elsker også at hente apportbukken og komme ind til min far og lege med den. Dagens sjoveste apportering stod Andreas og Honta nu for, Andreas smed apportbukken, råbte apport, løb ud, smed sig på alle 4 og tog apporten mellem tænderne og løb tilbage til Honta, og Honta havde kigget godt efter for hun løb ud og hentede apporten og kom tilbage til Andreas med den.
Jeg har også været til endnu et hvalpeshows den 12. november i Fredriksund hvor jeg blev nr. 4, denne dag jeg havde ikke rigtig lyst til at løbe rundt, da min mor og far igen havde gemt sig, jeg ved godt at jeg ikke gør det nemt for dem, for hvis de er der, vil jeg ud til dem og hvis de ikke er der, leder jeg efter dem, nå næste gang vil jeg prøve om jeg kan løbe pænt, jeg ved jo godt at de kommer og henter mig igen. Jeg har også været til Mix Match i kreds 62, hvor jeg fik en 2. plads, det var en rigtig sjov dag, hvor vi var igennem 10 forskellige poster, ros til kreds 62 de havde planlagt en masse sjove ting. Ellers går megen af min tid nede i kreds 30, hvor jeg både træner lydighed, spor, C og ringtræning. Nu er der godt nok pause frem til februar, men der vil stadig være en del som kommer i kredsen om lørdagen , så kan vi jo træne og lege.
13/8-06 Juhuuu nu er jeg her igen. I dag var jeg til mit andet skue i Roskilde, jeg kunne mærke der var noget i gære allerede fra morgenstunden, jeg fik ikke morgenmad og min mor og far for rundt og fandt ting og sager frem, læs vand, line mv. Så drog vi afsted mod Roskilde, jeg kom ud af bilen og hilste på mine brødre både Gastro og Ghandi var der. Så blev jeg smidt tilbage i bilen og næste gang jeg blev lukket ud, var det Karin og Bjørn som hentede mig, hmm hvor er min mor og far, har de nu gemt sig igen, jeg må hellere sætte i gang med at kalde på dem. Jeg var lige kommet ud af bilen, da det begyndte at regne som en i helvedet, fy fa hvor blev jeg våd. Så blev jeg afleveret til Karsten som trak mig ind i ringen, stadig ikke synet af min far og mor, hvor har de gemt sig, jeg spejder og spejder, men kunne ikke se dem, jeg må hellere kalde på dem igen, så det gjorde jeg alt imens at Karsten forsøgte at stille mig op foran dommeren, som sagde noget på et mærkeligt sprog, har fået fortalt at det var norsk. Så blev vi smidt over i den anden ring og juhu, jeg skulle løbe forrest, så var der da ikke nogen der kunne skygge for mig i min søgen efter min far, jeg kunne hele tiden høre nogen kalde på mig men det var ikke min mor og far, så jeg må jo hellere løbe pænt, så kan det være far kommer, yes der var han næsten som det hele var ved at være forbi. Han smilede over hele femøren, jeg havde fået 1. pladsen (i 6-8 mdr.), og han roste og roste mig og klappede min våde pels. Så kom jeg på podiet sammen med min far og fik en flot pokal og en sæk foder, yes mad, det er lige noget for mig. Bagefter fik jeg af vide at min ven Akacias Heiko var blevet nr. 3 i hans klasse, flot gået af en nybegynder, jeg blev kun nr. 4 første gang. Tillykke Heiko. Min mor og far siger tak til alle som hjalp med at kalde på mig mens de gemte sig i tørvejret. Også en stort tak til Karsten som kæmpede med mig og sagde jeg var umulig, men alligevel lykkedes det ham at holde mig på 1. pladsen.
7/5-06 Så er det en uge siden jeg har skrevet sidst, det kniber med at finde tid. Tirsdag var vi på Vallensbæk station med Kreds 62. Vi lavede mange sjove ting, vi var oppe og gå på perronen mens toget kom kørende. Og så skulle vi igennem tunnelen mens toget kørte ovenpå, som om det sku' være noget. I kan tro min familie var ikke til at skyde igennem over jeg klarede det uden at blive bange. Så skulle vi stå ved Netto, der kom en masse folk forbi med indkøbsvogne og cykler og jeg var oppe og køre i en indkøbsvogn, min far sagde dog at jeg ikke var til salg. Der var også en masse børn som ville klappe mig og da jeg vidste de fik lov at give mig godbidder gjorde dem ikke bange, men helt stille og blev kælet, skøøønt. Jeg tro nok jeg var den der blev klappet mest, men jeg er jo også den mindste og flotteste fyr af dem alle. Onsdag var jeg igen til træning i Kreds 30 med min mor. (Se billederne under kreds 30) Det var også dagen hvor jeg skulle møde Heiko, og man hvor han hylede og gøede så snart han så nogen, jeg prøve at fortælle ham at han bare skulle tage det roligt, der sker ikke noget farlig kun en masse sjov og ballade, min mor gav ham også nogle af mine guffer, man er vel mand for at dele. Det var skønt ikke at være den mindste og vise at jeg kunne både sit og dæk. Der kom også et par lækre skår, bare vent Heiko, dem kommer vi nok op og slås om på et tidspunkt. I dag har jeg været på stranden, min far var meget spændt på om jeg ville i vandet, det så godt nok lidt stort ud, men ha ha jeg er jo ikke bange for noget, så da jeg først havde dyppet potterne, kunne jeg da godt gå længere ud for at hente bolden som min far kastede, og ja jeg hentede den da selvom han kastede den længere ud, no problem. Hvis jeg havde vidst, at når man har været på stranden, skal man hjem og vaskes for at få saltvandet ud af pelsen, var jeg nok blevet på land, men jeg syntes det var så sjovt, at jeg prøver igen næste gang vi tager på stranden. Brusebadet var nu heller ikke så slemt, nu kæler de mig hele tiden og siger jeg har fået en dejlig blød pels. Nå jeg er træt nu, det tærer på kræfterne at bade, jeg skriver igen i næste uge.
30/4-06 Så er jeg her igen, det er godt nok svært at få tid til at skrive med alt det jeg oplever og jeg skal jo også sove indimellem. I dag er jeg 11 uger. Jeg er startet til socialisering/hvalpetræning med min mor om onsdagen i kreds 30, så nu er jeg ude og træne både tirsdag og onsdag. Jeg vil meget hellere lege med de andre end at træne, men jeg bliver vel nødt til det for at gøre dem glade, og så har jeg fundet ud af at jeg får godbidder hver gang jeg gør som de siger. Min mor og far er begyndt at arbejde, så jeg bliver lukket ud i min løbegård om morgenen, selvfølgelig med en masse dejlige godbidder, så jeg opdager ikke at de går, min far siger det fordi jeg er et madøre, jeg får også en stor skål med vand, det er enormt skægt at vælte den og pjaske med vandet, så nu har min far sat den fast i væggen, øøøøv. Sidste søndag var jeg til Rødovre Open , for at se de store hunde fra kreds 30 deltage, det gik dem jo rigtig godt. Da der var præmie uddeling, lå jeg midt imellem alle de store hunde, og jeg stjal endda en kæp fra en af dem, men jeg slap den hurtigt, da han fortalte mig at det var hans. Jeg har også besøgt en stor broholmer, (se billederne) han var godt nok stor, men jeg hoppede da bare op og bed ham i halsen. Nu kan jeg også lide at køre bil, jeg sætter selv forbenene op på kofangeren så de bare kan løfte mig ind i bagenden. I tirsdags var træningen i kreds 62 rigtig sjov, vi skulle løbe på en presenning og gå mellem trinnene på en stige som lå ned, og løbe gennem tunnelen, den elsker jeg og selvom min far havde gemt sig bag en parasol som lå ned fandt jeg ham. (se billederne) I fredags var jeg ved dyrlægen for at blive vaccineret, jeg fik meget ros af ham, og jeg peb slet ikke da han stak mig.
17/4-06 Ja ja, jeg ved godt det er nogle dage siden jeg sidst har skrevet, men jeg har haft travlt med at opleve en masse. Min far sov hos mig i 3 nætter så sagde jeg, at han godt kunne smutte ind i sin seng, bare han lod døren til soveværelset være åben så jeg kan kalde når jeg skal ud om natten, de siger jeg er rigtig flink til at give lyd fra mig og jeg har kun haft et uheld om natten, hvor jeg kom til at tisse, alt andet gør jeg i haven. I mandags var jeg ude og besøge Karin og Mamba som jeg de sagde var min mormor, det gik fint. Jeg piber næsten ikke mere når vi kører bil. Tirsdag var jeg på visit i kreds 30 om formiddagen, og min far syntes lige jeg skulle prøve tunnelen, ha det er da ingen sag, jeg tog den både helt foldet ud og med knæk på, det var sjovt, mor og far stod og talte med nogle af de andre som var nede og træne, og der var en med en hvalp på 14 uger som beklagede sig over at det havde taget ham 14 dage hvor han havde prøvet flere gange før det lykkeds, så tog jeg da lige en tur igennem for at prale og vise jeg ikke var bange, så kan I tro min far og mor var stolte. Om aftenen skulle vi ud til kreds 62 for at hilse på mine kuld søskende og det endte med at vi var med til træningen og det var så sjovt, at min far besluttede at starte der om tirsdagen, for så kan han stadig være træner for sit BHP hold om onsdagen i kreds 30, hvor hvalpe træningen ligger på samme tid. Men jeg tager med min mor og Michella med i kreds 30 om onsdagen mest for at hygge og socialisere. Så begyndte det store renderi herhjemme, der kom gæster både onsdag, torsdag, fredag og lørdag, og min mor og far tror de er noget så populære, men ha jeg ved godt de kun kommer for at se mig. Det er gået rigtig godt med at have gæster, alle har forstået at når jeg lægger mig, så vil jeg sove og have fred. Jeg er også begyndt at få et af mine måltider på græsplænen, de snakker noget om at det er starten på sportræning, men jeg er ligeglad, bare jeg kan stikke snuden i græsset og finde min mad. De siger jeg ikke er bange for noget, dog stopper jeg lige op og kigger hvis der er noget nyt inden jeg går hen og undersøger det, f.eks. så jeg noget stort mit på en græsplæne som de kaldte et træ, ved ikke hvad det er endnu, men jeg skulle da lige hen og tygge i det. Husk nu at kigge i fotoalbumet og skriv i min gæstebog, jeg elsker nye beskeder.
9/4-06 Så skulle vi til at sove, der savnede jeg godt nok mine søskende at putte med, men så lagde min far sig ude i gangen sammen med mig, jeg lå på mit tæppe som jeg havde haft ude hos Karin og Bjørn, så det lugtede dejligt af mor og de andre. Jeg var lidt urolig i starten, men faldt da i søvn og sov et par timer før jeg skulle ud og tisse, jeg gik hen til døren og peb, nu skulle jeg teste ham, forstod han hvad det var jeg ville, ja det gjorde han, det var godt det var mørkt og naboerne sov for ham nåede kun at få en jakke og et par træsko på, kan i forstille jer synet af de bare ben, jeg skyndte mig at tisse, så der ikke kom nogen og så det. Så var det ind og sove igen og jeg sov resten af natten, om morgenen da jeg vågnede kom jeg hurtigt ud så jeg måtte jo hellere tisse igen, så fik jeg morgenmad skøøønt, jeg var blevet sulten. Vi var ude og gå en lille tur på vejen, men den var ikke ret lang, men hvor var jeg træt da jeg kom tilbage, så det var bare med at sove igen. Jeg fandt ud af i løbet af eftermiddagen, at der faktisk ikke var noget farlig i det de kalder stue, der er en dejlig soveplads ved terrassedøren, så nu tør jeg godt gå der ind selv, og det er jo rart at de er lige i nærheden af mig. Jeg har også leget en masse her til aften, de siger der er kommet krudt i mig nu, men jeg holder ikke så længe før det er tid til endnu en lur. Jeg tror nok jeg hedder Gismo, men hver gang jeg har det rigtigt sjovt, f.eks. tygge i mors planter siger de hele tiden nej og når jeg så kigger på dem siger de dygtig, så er det mon det jeg hedder.
8/4-06 Så kom dagen hvor jeg skulle flytte hjem til min nye familie. Da de kom ud til os ville Bjørn ikke lukke dem ind, han sagde der ikke var nogle hvalpe til salg her. De fik nu lov at komme ind alligevel og så skulle de igen have kaffe, mon ikke snart de har fået nok. Jeg tog lige en tur rundt til alle mine søskende og gav dem en rystetur, de skulle jo nødig komme til at savne mig, min mor var jeg også lige henne ved for at sige farvel, jeg kommer til at savne hende. Da vi skulle til og afsted ville Bjørn meget gerne have lov til at bære mig ud i bilen for at sikre at jeg kom godt afsted, men han var ikke meget for at give slip på mig, jeg lovede ham at vi nok skulle ses igen. Jeg blev sat i et fint bur bag i bilen, det var der sådan set ikke noget galt med, men da de begyndte at køre syntes jeg ikke det var sjovt længere, og så gav jeg dem lige en demo på hvordan jeg kan hyle og pibe, men det hjalp ikke, jeg kom ikke ud før vi var hjemme. Det første jeg fik lov til var at gå en tur i haven, den var godt nok stor for sådan en lille hund som mig, så blev jeg båret ind i huset, det første rum jeg kom ind i var bryggerset, det var et dejligt rum med varme i gulvet, så her blev jeg, de forsøgte at lokke mig videre rundt i huset, men jeg syntes der var rarest i bryggerset så der løb jeg ud og gemte mig bag vandskålen, så kunne de ikke finde mig ha ha. Se foto. Jeg har været ude i haven flere gange for at tisse, og de siger hver gang at jeg er dygtiiig, det er kun gået galt en gang og det var fordi min far ikke var hurtig nok til at få jakken på, når en mand skal så skal han og kan ikke vente.
6/4-06 I dag skulle vi alle stille op til den store fotografering, der skulle lige tages et par billeder af os alle hver for sig, Karin og Bjørn ville meget gerne have nogle billeder af os inden vi flytter. Jeg forstår ikke helt hvad de mener med at flytte, men min mor og far glæder sig og Bjørn siger at vi ikke må flytte, for han kommer til at savne os. De snakkede lidt om hvordan det gik med min tatovering, og Bjørn fortalte at jeg var den første og jeg peb lidt men det gik hurtigt over.
3/4-06 Så har jeg igen haft besøg af min nye mor og far, de kommer hele tiden, for de kan ikke vente med at se mig til de får mig hjem. De siger jeg er vokset meget igen, og ja det ser ud som om jeg spiser det hele, ha ha, de andre får da også lidt, men det var da rart at se dem. De sagde at jeg skulle have en tatovering i dag, gud ved hvad det er, det er vel ok med en tatovering bare de holder sig fra mine ører. De var der ikke i lang tid da min opdrætter kom og hun snakkede også om denne super seje tatovering, håber ikke det er noget der gør ondt siden de gik, eller ville de bare give mig en chance for at være en piveskid uden at de opdagede det. Jeg manglede dog Michella, som jeg plejer at være på arm hos, men de sagde hun var på arbejde, hvad er det?
29/3-06 Så kom dagen endelig hvor min nye mor og far skulle vælge og jubiiiii de valgte mig. Hvis I vil se flere skønne billeder af mig kan I kigge i mit fotogalleri under 6½ uge, hvor mit navn står under mine billeder.Nu er der kun 1½ uge til jeg skal flytte fra min dejlige høkasse og min dejlige plejefamilie, jeg kommer til at savne dem alle sammen især min hundemor, men hun er nok glad for at slippe af med mig da mine tænder er spidse. Jeg er spændt på at se hvordan jeg skal bo, mon jeg får en løbegård eller bliver jeg bare lukket inde et et lille bryggers. Jeg skal gå til træning i Kreds 30 Greve. Du kan se Kredsen Websted på links siden.
19/2-06 Jeg er bor lige nu hos Bjørn og Karin, her bliver jeg passet rigtig godt til jeg skal hjem til min nye familie Michael, Annette og Michella.